INSPIRATION & PROCES

Seks torsdag aftener med tid og plads til din kreativitet.

flade, linje, tryk

Seks tirsdag aftener med fokus på grafiske teknikker.

MØRKE AFTENER

Saml en flok veninder, familien eller kolleger til en skræddersyet workshop.

POLTERABEND

 Kort workshop med kunst, fest og kærlighed.

KURSER FOR VOKSNE

INSPIRATION OG PROCES
Hver anden ToRSDAG kl. 19-22

Seks aftener med tid og plads til din kreativitet. Her vil du lære en række metoder til at finde og omsætte inspiration til dit personlige udtryk. Vi arbejder med at åbne op og komme videre i en kreativ proces fx gennem associationsøvelser og tilfældighedsøvelser, der slår den vurderende tankestrøm fra, så ideerne kan opstå og processen flyde. Undervejs kommer vi omkring en stor variation af materialer, teknikker og forsøg fx tryk, modellering, farvearbejde, kompositionsarbejde m.m. Ind imellem er der stillede opgaver med mulighed for at fordybe dig i særlige interesser.  Alle uanset tidligere erfaring kan være med. Underviseren tilrettelægger det nærmere indhold efter deltagernes erfaring og interesser.

15/3, 28/3 (onsdag i stedet for skærtorsdag), 12/4, 26/4, 10/5 og 24/5 kl. 19-22.
2.100,- plus individuelle udgifter til særlige materialer.

TILMELDING

flade, linje, tryk
Hver anden tirsdag kl. 19-22

Her fordyber vi os i tre trykmetoder, der giver smukke resultater og er enkle nok til selv at arbejde videre med derhjemme uden dyre eller pladskrævende redskaber. Over to gange arbejder vi med linoleumstrykket; en metode, der kombinerer det håndskårnes organiske udtryk med grafikkens stærke kontraster og klarhed. To gange arbejder vi med stempeltryk; her vil vi fokusere på eksperimenter med alverdens materialer og deres forskellige trykkvaliteter. To gange arbejder vi med en forenklet serigrafisk metode til tryk gennem ramme på papir og tekstil. Her er der mulighed for at arbejde i udtryk fra det helt enkle til det meget detaljerede gennem klippemetoder og materialevalg.

6/3, 20/3, 3/4, 17/4, 1/5 og 15/5 kl. 19-22.
2.100,- plus individuelle udgifter til særlige materialer.

TILMELDING

MØRKE AFTENER
workshops for private grupper

Saml jeres egen gruppe til en skræddersyet workshop på 2-4 timer, fx til en polterabend, en fødselsdag for børn eller voksne, firmaarrangement eller andet. Undervisningen bliver tilrettelagt efter jeres ønsker og forudsætninger. Fx:

    • Festhatte (2 timer)
    • Tegnerejse (2 timer)
    • Croquistegning (2 timer)
    • Snorebilleder (2 timer)
    • Collage-arbejde (3 timer)
    • Trykteknikker (4 timer)
    • og meget andet!

For grupper på 6-15 personer.
Pris: 2 timer 350,- // 3 timer 450,- // 4 timer 550,- pr. person. 10% rabat, hvis I er flere end 9.
Vi har særlige tilbud til børnefødselsdage.
Kontakt os på tlf. 20 25 35 75 eller underlandetbutik@gmail.com for booking.

betaling

Efter tilmelding modtager du en skriftlig bekræftelse fra Underlandet om plads på det ønskede hold.
Efter bekræftelsen skal betaling ske inden 3 dage til mobilepay 53 85 35 75 eller reg. 3409 konto 0011384250.
Tilmeldingen er bindende efter betaling og pengene gives kun retur i tilfælde af at det pågældende hold ikke oprettes.